Om mig
Om Louise Christine
Mit navn er Louise Johansen. Jeg er sundhedscoach, smertebehandler og mor til to skønne børn. Jeg har altid haft en stor interesse for sundhed og livskvalitet – og i dag arbejder jeg med at hjælpe mennesker, der ønsker at komme fri af smerter, skabe balance i hverdagen og opnå en krop og et sind, der føles stærkt og velfungerende.
Min vej hertil har ikke været lige. Jeg er oprindeligt uddannet bogholder, men måtte efter nogle år erkende, at det ikke var dér, min passion lå. I 2019 flyttede min familie og jeg til Spanien, hvor vi drev café sammen. Her arbejdede jeg med madudvikling og fik endnu mere erfaring i at skabe velsmagende og nærende retter. Vores eventyr fik dog en brat afslutning under Covid-19, og vi vendte hjem til Danmark – klogere, stærkere og med en klarere retning.
Efterfølgende uddannede jeg mig indenfor kost, træning og positiv psykologi – og begyndte at hjælpe kvinder med vægttab og livsstilsændringer. Sideløbende har jeg specialiseret mig i smertebehandling, hvor jeg arbejder med manuel terapi, cupping, guasha, IASTM, øreakupunktur, laser og coaching. Min tilgang er helhedsorienteret: jeg ser kroppen som en intelligent helhed, hvor både fysisk og mental balance spiller en afgørende rolle.
I min klinik møder jeg mennesker, der er trætte af at være begrænsede af smerter – eller som længes efter at bryde den endeløse cirkel af slankekure, nederlag og selvbebrejdelser. Jeg ved, hvordan det føles, for jeg har selv været der. Og jeg ved, at forandring er mulig, når man får den rette viden, støtte og behandling.
Uanset om du kommer til mig med smerter eller med et ønske om vægttab, er mit fokus det samme: at skabe realistiske, holdbare løsninger, der passer til dit liv. Det handler ikke om quick-fixes – men om at tage skridtet til en stærkere, sundere og mere fri hverdag.
- 5 hurtige om mig
- Jeg er certificeret sundhedscoach, øreakupunktur og cuppingterapeut - inkl. bindevæv
- Jeg er 46 år, mor til 2 og gift
- Jeg er et madøre
- Jeg gider egentlig ikke træne - men elsker resultaterne
- Jeg har selv haft yoyovægt, gået vejen og tabt 16 kilo
- Tidligere forpint med diskosprolaps - cupping hjalp mig - og nu vil jjeg hjælpe andre til smertefrihed
Min baggrund
Jeg er uddannet bogholder, men har måtte erkende efter 7 år, at det simpelthen ikke er karrieren for mig. Derfor flyttede familien og jeg i 2019 til Sydspanien, hvor vi blev cafeejere. Jeg stod for udvikling af menu, samt var fungerende kok i caféen, og min mand stod for betjening af gæster.
Under vores eventyr i Spanien, som fik en brat afslutning takket være Covid-19, fandt vi ud af vigtigheden af at være nær vores venner samt familie. Vi har nu slået os ned i Fensmark på Sydsjælland. Her er ro, smukt, åbne vidder og skøn natur.
Gennem de seneste 15 år har jeg passioneret bevæget mig rundt i- og tilegnet mig viden og erfaring fra diverse verdenskøkkener og elsker at lave lækker, smagfuld, sund og næringsrig mad.
Efter vi kom retur til Danmark, har jeg løbende uddannet og dygtiggjort mig indenfor kost og træning, som er min store passion. Nu har jeg gennem 2,5 år hjulpet kvinder med opnå deres drømme om at tabe vægt og stramme op – uden mærkelige kure, sult eller restriktioner.
Når du er i forløb hos mig, er det alfa og omega, at du får vejledning og råd til super velsmagende mad i rigelige mængder. Planen bliver skræddersyet til dig – sammen med dig. Det skal være holdbare løsninger, som du kan se dig selv leve med – resten af livet. Så du kommer overvægt og yoyo-vægt til livs. Én gang for alle.
Kom godt i gang
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at henvende dig allerede i dag. Sammen drøfter vi din situation, ønsker og behov.